
Tillykke med din beslutning om at blive kart-kører
Uanset om du har købt kart og personlig udrustning, eller du
står overfor disse investeringer, har vi en del nyttige
informationer som kan lette din vej videre i sporten.
Specialtilbud til nye kørere
Står du overfor at skulle anskaffe din første kart, tilbyder
Racing Motor komplette "start-pakker" til de mest udbredte og
velegnede start-klasser.
Læs om vores "startpakker"
Brugtlager
Racing Motor har altid et stort udvalg af velholdte, brugte
karts.
Se vores brugtlager
Organisationer
Kartsporten er som du sikkert ved det første trin i den
nationale/internationale bilsport. På verdensplan organiseres
sporten af FIA i Paris, i Danmark er det DASU, der organiserer
sporten, og samler landets kartklubber. Der findes kartklubber
og baner fordelt over hele landet, se liste over baner, deres
åbningstiders, samt link til Dansk Automobil Sports Union (DASU)
med forbindelse til landets klubber.
Læs mere her
Licens
Hos din lokale kartklub, udstedes den nødvendige licens
(forsikring), og her får du
også den nødvendige instruktion inden din første tur på banen.
Licensen, medlemskab og baneleje koster typisk 1200,- til 2000,-
kr./ pr. år.
Prøvetur
Hvis du ønsker dette er det i de fleste klubber muligt at aftale
en prøvetur, inden anskaffelse af egen kart. Du kan også træffe
aftale med Racing Motor om prøvekørsel i den nærmeste klub.
Omkostningerne ved en prøvedag i den lokale klub ligger omkring
200,- / 300,- kr. beløbet dækker hovedsaligt forsikring og
baneleje.

De fleste klubber har 2 eller 3 ugentlige træningsdage, oftest 1
eller 2 hverdagsaftner samt lørdage. Du kan se klubbernes
træningstider i fortegnelsen over organisationer, klubber og
baner.
Klubløb
Fra begyndelsen af marts til udgang af oktober afholdes der
hver weekend større eller mindre løb på de danske baner. De
fleste klubber afholder en serie af "klubløb" fordelt over året,
disse løb er forbeholdt klubbens medlemmer, måske med gæster fra
naboklubben.

Klubløb er det ideelle sted at starte sin løbsdeltagelse. Der er
et mindre deltagerantal til disse løb, man kender banen fra den
ugentlige træning, og det er let at få hjælp fra klubkammerater,
eller lokale kartforhandlere ved disse løb.
Åbne løb
Nå de første erfaringer er gjort i klubløb, melder behovet sig for
større udfordringer, i form af såkaldte åbne løb. Åbne løb har
deltagelse fra alle klubber i landet og er typisk, med
deltagerantal i nærheden af 20 - 30 kørere pr. klasse (eller
flere). Den meget tætte kørsel du oplever ved disse løb, er en
af de helt store oplevelser ved sporten, og har man først prøvet
en start med 25 andre karts bliver det meget svært at undvære
dette kick.

Ved de større løb kan der blive brug for forskellige service
ydelser til kart eller motor.
Det er derfor vigtigt at du vælger et produkt (kart og motor),
hvor det er muligt af få reservedele og service ved vigtige
løb.
Valg af klasse og materiel
Sporten er inddelt i forskellige klasser, der inddeles efter
alder, erfaring, og økonomi. Med oversigten over de mest
udbredte klasser i dansk karting kan du få et indblik i hvilken
klasse, der egner sig for dig.
|
Klassestruktur Dansk Karting |
|
Alder |
DASU klasse |
Motortype
(effekt) |
|
8-10 år** |
CADETTI |
60 cc 2-takt
(6 hk) |
| 10-15** |
Formel Junior |
85 cc 2-takt (8 hk) |
| fra 12 år** |
POP klasser |
100 cc 2-takt
(16 hk) |
| 12-15 år |
ICA-Junior |
100 cc 2-takt (20 hk) |
| fra 15 år |
ICA |
100 cc 2-takt
(30 hk) |
| fra 16 år** |
Formel-Yamaha |
100 cc 2-takt (15 hk) |
| fra 15 år** |
National-A |
100 cc 2-takt
(30 hk) |
| fra 16 år** |
Futura/ROK Cup |
125 cc 2-takt (28 hk) |
|
fra 16 år |
ICC (med
gear) |
125 cc 2-takt
(40 hk) |
|
fra 20 år |
Formel 4-takt |
250 cc max.
(28 hk) |
|
fra 35 år** |
Old Boys 100
cc |
100 cc 2-takt
(30 hk) |
** de markerede klasser er de mest
velegnede "begynderklasser".
Ønsker du yderligere information om klassevalg, er du altid
velkommen til at kontakte os for en uforbindende snak. |