Kom I gang

Kom I gang
Uanset om du allerede har købt kart og personlig udrustning, eller du er i gang med at undersøge hvilke muligheder /tilbud der findes som ny kartkører, har vi samlet en del nyttige informationer der kan lette din vej videre i sporten.
 
Tilbud til nye kørere
Står du over for at skulle anskaffe din første kart, kan Racing Motor altid tilbyde en løsning tilpasset dine krav til økonomi, stand og ydelse. Du er altid velkommen til at
kontakte os for et uforpligtende tilbud.
 
Brugte karts
Racing Motor har altid et stort lager af brugte karts, til de DASU godkendte klasser.
Ved køb af brugt kart hos Racing Motor, er du sikker på at få leveret en kart der er i overensstemmelse med DASU´s regler for den pågældende klasse, modsat kan du blive udsat for at skulle udskifte dele for at kunne deltage i løb m.m. Ønsker du at købe en kart ”privat” er du også velkommen til at søge råd og vejledning hos os. Du kan se Racing Motors lagerliste for brugte karts, inddelt efter klasse/alder (klik her).
 
Organisation
Kartsporten er som du sikkert ved det første trin i den nationale/Internationale bilsport. På verdensplan organiseres sporten af FIA i Paris, i Danmark er det Dansk Automobil Sports Union (DASU) der organiserer sporten, og samler landets klubber. Der findes kartklubber og baner fordelt over hele landet. Du finder nærmeste klub/bane via dette link til DASU (klik her).
 
Forsikring / Licens
Hos din lokale kartklub, udstedes den nødvendige licens (forsikring). Og her får du også den nødvendige instruktion inden din første tur på banen. Medlemskab, licens og baneleje koster typisk kr 1500,- / 2500,- pr. år.
 
Introduktion / prøvetur
Hvis du ønsker en prøvetur, er dette muligt i de fleste klubber, prøveture afholdes på fastsatte dage i forbindelse med klubbens normale træning. Omkostningerne ved en prøvekørsel ligger omkring kr. 200,-/400,- beløbet dækker som regel baneleje og forsikring. De fleste klubber har 2 eller 3 ugentlige træningsdage, som regel hverdagsaften og lørdag. Træningstider i din lokale klub findes på klubbens hjemmeside.
 
Løb
Fra begyndelsen af marts til udgang af oktober afholdes der størrer eller mindre løb i landets klubber. De fleste klubber afholder en serie af klubløb fordelt over året, disse løb er forbeholdt klubbens medlemmer, måske med gæster fra naboklubben. Klubløb er det ideelle sted at starte sin løbsdeltagelse. Der er et mindre deltager antal ved disse løb, man kender banen fra den ugentlige træning og det er let at få hjælp fra klubkammerater eller fra en lokal kartforhandler, ved disse løb. Når de første erfaringer er gjort i klubløb, melder behovet sig for større udfordringer i form af såkaldte åbne løb. Åbne løb har deltagere fra alle klubber i landet og er typisk med deltagerantal på 20-30 deltagere pr. klasse. Den meget tætte kørsel du oplever ved disse løb, er en af de helt store
oplevelser ved sporten, og har man først prøvet en start med 25 andre karts
er det svært at undvære dette kick. Ved de større løb kan der blive brug for reservedele eller service til kart og motor. Det er derfor vigtigt at du vælger et produkt (kart og motor) hvor det er muligt at reservedele og service ved vigtige løb.
 

Fra 5 år
DASU Klasse: Miniput
Kart & Motor: 850 mm & Honda
Racing Motor tilbyder brugt & nyt.

7 til 9 år
DASU Klasse: Cadett Mini
Kart & Motor: 950 mm & 60 cc
Racing Motor tilbyder brugt & nyt.

9 til 12 år
DASU Klasse: Cadett Junior
Kart & Motor: 950 mm & 60 cc
Racing Motor tilbyder brugt & nyt.

11 til 14 år
DASU Klasse: DASU Junior & OK-J
Kart & Motor: Voksen & 125 cc, fast træk
Racing Motor tilbyder brugt & nyt.

Fra 14 år
DASU Klasse: DASU Senior & OK
Kart & Motor: Voksen & 125 cc, fast træk
Racing Motor tilbyder brugt & nyt.

Fra 15 år
DASU Klasse: KZ
Kart & Motor: Voksen & 125 cc, gear
Racing Motor tilbyder brugt & nyt.