KALI KART

KALI KART et af kart sportens mest ikoniske brands, er oprindelig grundlagt af Calogero Vanaria og kendt af alle i sporten for en række internationale mesterskaber (EM, VM mm). Michael Schumacher, Alex Zanardi er blandt de kørere som har vundet internationale mesterskaber på KALI KARTs. Også set fra et dansk synspunkt har KALI KART bidraget til historien om kart sporten, f.eks brugte Tom Kristensen KALI KARTS i det meste af sin karting tid, ligeledes er det første danske karting VM, vundet af Jørn Haase i 1984 på KALI KART.

I dag produceres KALI KART af TININI GROUP som ejer en af verdens mest moderne kart fabrikker, beliggende i Dezensano del Garda i Norditalien.Hos KALI KART produceres der karts til alle klasser i sporten. KALI KART betragtes som et high-end produkt fra TININI GROUP, der blandt andet adskiller sig ved anvendelse af højteknologisk fremstillings metoder og komponenter af nyeste konstruktion og nyeste materialer.KALI KART mærket har sit eget forhandlernetværk, som sammen med søster brandet CRG, administreres direkte af TININI GROUP.

Racing Motor A/S er dansk importør og eneforhandler af KALI KART i DK.

 

 

 

TM Racing

TM Racing, Pesaro, Italien står for håndlavet kartmotorer af højeste kvalitet.
Hos TM Racing produceres der udelukkende til motorsport, såvel gokartmotorer som motorcykler (Cross / Offroad / Roadracing).

Racing Motor er dansk importør af TM karmotorer, vi udfører alle reparationer på TM motorer og leverer alle TM reservedele fra vort lager.

 

VEGA

VEGA SrL, Saronno, Italien har siden 1980 produceret kartingdæk af højeste kvalitet. I de senere år har VEGA fabrikken opnået en position som verdens førende producent af kartingdæk. VEGA dæk fremstilles på 2 fabriksanlæg i henholdsvis Italien og Frankrig.

VEGA dæk anvendes i de fleste CIK/FIA løbsserier, grundet den høje tekniske standard.
Racing Motor lagerfører VEGAs CIK homologerede dæktyper, for at kunne servicerer danske kører der ønske at deltage i de forskellige internationale løbsserier.

Racing Motor har i snart 30 år været dansk importør af VEGA dæk, og har i den periode solgt mere end ¼ million gokartdæk til det danske marked.